Jeg gav slip på rebet…

Dette er den sørgmodige beretning om en stakkels murerarbejdsmand, som er kommet i klemme i det store maskineri der startes, når der skal tager stilling til en arbejdsskadesag. Det er en historie som min morfar, der selv er murermester, i årevis havde hængende på sin opslagstavle. Måske for at minde sig selv om at konsekvensberegne.
Staklen har været igennem det sædvanlige blankethysteri, og er blevet bedt om yderligere oplysninger, hvorpå han udfærdiger følgende skrivelse: 

Jeg skriver, fordi de udbeder dem yderligere oplysninger vedrørende min ulykke. Jeg havde på skadesanmeldelsen i rubrikken “Hvorledes skete ulykken” anført: Dårlig planlægning som årsag til mit ulykkestilfælde. Eftersom De ønsker, jeg skal forklare det mere indgående, håber jeg, følgende detaljer vil være tilstrækkelige.

Jeg er murerarbejdsmand, og på ulykkesdagen arbejdede jeg alene på et fladt tag på en ny 6-etagers ejendom. Da jeg havde afsluttet mit arbejde, havde jeg ca. 50 mursten tilovers (omkring 110 kg.) i stedet for at bære dem ned i hånden, besluttede jeg at sænke dem ned i en træbalje ved at bruge en talje, der heldigvis var anbragt på bygningens side oppe på taget. Efter at have bundet rebet godt fast nede ved jorden, gik jeg op på taget – svingede baljen ud og læssede murstenene. Så gik jeg ned igen løste rebet, idet jeg holdt godt fast for at sikre en langsom og forsigtig nedsænkning af de ca. 110 kg. mursten. Bemærk at jeg på skadesrapporten har anført, at jeg vejer 71 kg. På grund af min overraskelse over at blive revet væk fra jorden så pludseligt, mistede jeg åndsnærværelsen og glemte at give slip på rebet. Det er vel unødvendigt at sige, at jeg i pæn fart fræsede op langs husmuren. Omkring 3. sals højde mødte jeg træbaljen – der var på vej ned.
Det forklarer kraniebruddet og det brækkede kraveben.
Dette møde nedsatte kun farten lidt, så jeg fortsatte min hurtige opstigning, og standsede ikke, før fingrene på min højre hånd var to knoer dybt inde i taljen. Heldigvis – på dette tidspunkt havde jeg generhvervet min åndsnærværelse og var i stand til at holde godt fast i rebet trods smerterne. Omtrent samtidig ramte baljen med murstenene jorden – og bunden gik ud af baljen.
Befriet for vægten vejede baljen nu kun ca. 20 kg. Jeg refererer igen til min vægt anført på skadesrapporten. Som De måske kan forstå, begyndte jeg en hastig nedtur langs bygningens side.
I 3. sals højde mødte jeg igen baljen – denne gang på vej op. Dette ligger til grund for to brækkede ankler og hudafskrabningerne på benene og den nederste del af kroppen. Mødet med baljen nedsatte farten tilstrækkeligt til at mindske skaderne da jeg faldt ned i murstensbunken, og heldigvis slap jeg med kun at brække tre ryghvirvler.

Jeg er dog ked af at skulle fortælle at da jeg lå der på murstenene i smerter, og ude af stand til at røre mig. Betragtende den tomme balje 6 etager over mig – mistede jeg igen åndsnærværelsen…

…….JEG GAV SLIP PÅ REBET